Klik her for at hente opgaven i OpenDocument format (.odt)
Kønnet formering
Formering sker normalt via kønnet formering. Kønnet formering er, når arveanlæggene bliver blandet fra forældrene . Hos dyr og mennesker sker dette ved at arvemasse fra en han og en hun blandes.
Det smarte ved kønnet formering er at hvert individ får et unikt gen-sæt, og da alle derved vil være forskellige er det nemmere at modstå sygdomme. Det skyldes at man vil reagere forskelligt på sygdomme, da ingen er ens.
På den måde vil det også altid være den mest modstandsdygtige der overlever. Derfra kommer udtrykket ”Survival of the fittest” .
Kloning
Kloning er det omvendte at kønnet formering, nemlig ukønnet formering. Ved kloning bliver arvemassen derfor ikke blandet fra forældrene, og en klon vil derfor fremstå som en eksakt kopi af det klonede individ/plante. Mange forbinder nok kloning med eksperimenter som for eksempel da Dolly blev til via kloning. Dog har der været anvendt kloning i planteavl i mange hundrede år, nemlig via podning, stiklingeformering, aflægning og deling .
De første tanker der førte til den kloneteknik vi har i dag er udtænkt af Hans Spemann. I 1939 forslog han i sin bog, at man kunne fjerne en cellekerne fra en salamander-celle og bagefter puttet i et æg, hvor cellekernen var fjernet. Dog først i 1952, efter at Hans Spemann var død, blev der udført forsøg efter hans beskrivelse med succes.
Ordet ”klon” er græsk for ”gren” og blev første gang brug af J.B.S. Haldane i 1963, som var engelsk biolog. Haldane snakkede ved et møde om videnskabens fremtid og hvordan mennesket kunne udvikle sig bedst. Derfor forslog han at de klogeste og dygtigste i samfundet skulle klones.
Tilbage i 1950’erne var der en hel anden indstilling til kloning end der er i dag. Folk mente at det var en rigtig god ting med kloning, og at det skulle støttes. Det kan blandt andet ses på dette citat fra Tom King.
”Vi fik en hel del reaktioner, både fra forskere og almindelige mennesker. De mente, at det var fantastisk. Vi troede, at vi kunne klone alle slags celler”
Dyrekloning
I 1997 frembragte man Dolly via en teknik der hedder kernetransplantations-teknikken. Via denne metode kan man klone et individ ud fra en tilfældig celle, og i Dollys tilfælde var det ud fra en af moderens eller tvillingens yver-celler.
Selvom det lykkes at få lavet en klon, og derved få frembragt Dolly, er det kun en meget lille del af klonerne som udvikles normalt. Faktisk krævede det hele 277 forsøg før det blev muligt at frembringe 8 embryoner, som blev til det levedygtige lam. Efter Dolly har man fået klonet får, geder, mus, kaniner, kvæg og katte, men det har dog vist sig at der er en stor abortfrekvens og at mange dyr er dødfødte. Desuden dør 30 % til 50 % tidligt. Kernetransplantation bruges ikke kun til at skabe en klon af et helt individ, den kan nemlig også bruges til at lave embryonale stamceller, som kan bruges til at udvikle behandlinger mod sygdomme.
Plantekloning
Som jeg nævnte tidligere har man brugt plantekloning i mange hundrede år, vi har imidlertid ikke brugt ordet kloning om det, men i stedet ”vegetativ formering ”.
Det kan foregå ved at man tager et skud og derefter sætter det i vand, på den måde er det muligt at lave stiklinger, som vil være identisk med den plante skuddet er taget fra.
Planter kan også skabes fra frø, men da frø bliver dannet ved kønnet formering vil det ikke være nogen klon. Den kønnede formering foregår ved at pollen fra en blomst bliver transporteret til en anden blomst.
En måde at skabe et stor antal identiske kopier af planter i for eksempel gartnerier, er ved at lave vævsdyrkning. Simpelt fortalt fungere det ved at man har en enkel plante, som man danner en masse kloner ud fra. Planterne vil under opvæksten blive steriliseret, og vil også blive plantet i potter med steril kompost. Ved at holde dem sterile bliver det blandt andet lettere at transportere planterne.
Kernetransplantation
Kernetransplantation fungere ved at der tages en tilfældig celle fra det individ som der skal klones fra.
Denne celle sættes ind i en ægcelle som er ryddet for sit indhold. Ved hjælp af kemikalier og elektrisk stød vil cellen tro at den er et befrugtet æg. Ægget vil derefter dele sig og udvikle sig til et embryon.
Når embryonet får lov til at udvikle sig vil alle typer af celler i kroppen udvikle sig og hvis det er muligt at udvikle sig videre vil cellerne begynde at specialisere sig. Denne udvikling er mulig, hvis ægget sættes på i en rugemors livmoder. Dolly som nok er den mest kendte dyreklon, blev skabt på denne måde.
Inden vi kendte til kernetransplantation, troede man at cellerne var specialiseret til en bestemt celle, for eksempel en hudcelle. Det er dog blevet afkræftet at cellen er uigenkaldelig, efter vi begyndte at bruge kernetransplantation.
>> Da kernetransplantation stadig er en meget usikker teknik og at meget få kloner bliver udviklet normalt er det forbudt at bruge at bruge teknikken i Danmark.
Terapeutisk kloning
Terapeutisk kloning går ud på at der laves embryoner, som kan bruges i stamcelleforskning.
Det smarte ved Terapeutisk kloning er, at man kan tage en celle fra en patient og skabe reberationsvæv der har samme gensammensætning som patienten. Det er for eksempel smart, hvis man har sukkersyge og har brug for insulin. Det væv der vil kunne blive produceret via terapeutisk kloning vil ikke blive afstødt af kroppen, da det er produceret ud fra patientens egne celler.
Det er dog ulovligt i Europa og dermed også Danmark at lave stamceller ved brug af kernetransplantation .
I øjeblikket mener mange derfor at det er etisk forkert at lave et embryon, selvom det kun vil bruges i forskning. Dog er der lande hvor det er lovligt, der kan blandt andet nævnes Belgien, Sverige og Storbritannien inklusiv et bar asiatiske lande. I nogle af de lande hvor kloning er lovligt er det blevet forsket i terapeutisk kloning, men deres resultater har dog vist, at det er svært at klone menneskeceller.
I 2005 troede man at den første menneskecelle var blevet klonet, da en stamcelleforsker fra Korea meldte ud at han havde klonet en menneskelig stamcelle. Det viste sig dog senere at være svindel.
Det er stadig uvist om det er muligt at klone menneskeceller via kerne- og terapeutiskkloning, selvom det ville være utroligt smart på nogle punkter.
Hvad bruges kloning til
I øjeblikket arbejdes der med mange med forskellige projekter inden for kloning i de lande hvor det er tilladt.
Et eksempel er en forskergruppe der beskæftigelser sig med at udvikle transgene grise. Deres organer ligner meget menneskets organer så meget, at de muligvis kan transplanteres til mennesker.
Teknikken der bruges hedder xenotransplantation, og er smart da menneskekroppens immunforsvar vil genkende og acceptere det nye organ. Det skyldes at der bruges gener fra mennesket, og derfor vil det ikke være et fjendtligt organ længere.
Ved hjælp af denne metode vil det måske være muligt at bruge griseorganer til patienter der har brug for et nyt organ.
Ved brug af kloning kan man også prøve at øge bestanden af udryddelsestruede dyr, og i efteråret 2000 lykkes det faktisk at få klonet en Guar, som er en asiatisk okse. Kloningen foregik ved at en guarcelle blev indsat i et tomt ”ko-æg”. Dernæst blev det indsat i en ko, som virkede som rugemor.
Det er dog ikke kun de uddøende arter der bliver arbejdet på at blive klonet. Et par laboratorier er også i gang med at genskabe allerede uddøde arter.
Enæggede tvillinger
Kloning kan også foregå naturligt, det fungere ved at en ægcelle deler sig til to selvstændige fostre. Dette vil ske inden for de første 14 dage efter befrugtningen. Arvematerialet/genomet vil derfor været identiske for de to børn, og ligeledes vil blodtype, øjenfarve, kropsbygning med mere være ens.
Menneskets evolution
Det kan også være svært at tro, at vi har udviklet os fra Chimpanser for 5-8 millioner år siden til Homo Sapiens, som er det mest udbredte individ på jordkloden .
At mennesket har sådan en stor udspredelse skyldes, at vi har en utrolig god tilpasningsevne, hvilket hjælper os til at kunne leve næsten over alt på kloden. Det eneste sted hvor vi ikke lever er dog på det antarktiske.
Menneskets viden ligger ikke i vores gener, og derfor er det en meget vigtig proces opdragelsen af et spædbarn til det bliver ældre og kan klare sig selv.
Undersøgelser har vist at det faktisk først er fra omkring 9 års alderen, at vi kan klare os selv.
De fleste dyr vil kunne overleve på en øde ø, hvis der bare er tilstrækkelig mad, det er dog ikke tilfældet med et spædbarn, da det kræver en opdragelse for at kunne have en ordentlig adfærd.
Mennesket er et utrolig kompliceret individ lige som mange dyr, noget af det specielle ved mennesket er dog, at vi har følelser og kan have medlidenhed. Selvom det måske lyder som en meget simpel og uinteressant ting, betyder det utrolig meget for hvorfor mennesket er som det er. Vi kan se ud over vores egne behov og hjælpe andre mennesker i stedet. Dog har vi stadig en masse af de primitive drifter ifølge Freuds teorier.
Freuds personlighedsmodel går ud på, at der er et overjeg (superego), et jeg(ego) og et DET(id).
Overjeget eller superegoet kan man kalde for den indre betjent – der ligger opdragelse, samvittighed, moral, normer og kultur. I jeget eller egoet ligger selvopfattelsen, det laver kompromisser mellem overjeget og id’et.
Til slut er der id’et, der ligger drifter som seksualdrift, som også kaldes livsdriften, og destruktionsdriften, som også kaldes dødsdriften. Id’et er altså underbevidstheden, hvor der ikke findes tid og sted som i drømme.
Ifølge Freuds teorier findes der derfor i id’et alle de naturlige og primitive ting som overlevelsesevne og formering, disse ting bliver dog undertrykt af superegoet, hvor vores opdragelse, samvittighed og normer ligger. Dog vil id’et komme til at spille en stor rolle, hvis man er i ekstreme situationer og bliver nød til at forsvare sig.
Freunds teorier er utrolig spænende når man begynder at snakke om menneskets evolution og evner, da de giver en praj om hvordan menneskets hjerne måske er opbygget. Desuden viser det også at vores primitive drifter, som ligner dyrs meget.
En af de andre specielle evner som mennesket har, er evnen til at benytte værktøjer til hjælp. Andre dyr som f.eks. en odder kan brug en sten til at ødelægge skaller på muslinger, men mennesket er det eneste individ der kan bruge værktøj til at lave nyt værktøj.
Vi har desuden også evnen til at udtrykke os igennem et talesprog, symbolske systemer, skrevne sprog, tegnesprog med videre. På den måde kan vi formulere det abstrakte tankeunivers om til sætninger.
Mennesket har en utrolig lang barndom i forhold til andre dyrearter. Vi er ufrugtbare i en lang periode inden vi bliver voksne for kan formere os.
I den lange barndom skal vi lærer af ældre børn og måske skyldes det at samfundet og kulturen er svær at tillære sig.
En anden ting man endelig ikke må glemme ved mennesket er, at vi har en særdeles stor hjerne i forhold til vores krops størrelse.
Mange tror i dag at menneskets evolution nærmest er gået i stå, og at vi ikke udvikler os særlig meget mere, men menneskets evolution har faktisk aldrig gået hurtigere viser ny forskning .
Det skyldes at der er flere mutationer på grund af puljen af nulevende mennesker, faktisk hele 6,7 milliarder mennesker. Der er en stor forskel på de millioner vi var for 20.000 år siden, og det store antal vi er i dag, og derfor er der flere nye mutationer at tage af nu end før hen.
En anden forskergruppe har vist resultater med, at det ikke er gener der styrer hjernen og driver menneskets evolution, men gener der giver en meget høj forekomst at kræft . Der er mange gisninger og forsøg der peger på forskellige ting, og måske det en kompleks sammenblanding af dem alle.
En af grundene til at man måske kan tro at menneskets evolution er gået i stå er , at ”Survival of the fittest” på en måde er gået i stå i forhold til rå overlevelsesevne. For selvom mange måske ikke ville have overlevet for 20.000 i det miljø der var dengang, er det muligt at overleve nu. Dette kan dog afkræftes ved at der stilles nye krav til det nulevende menneske. Det kunne for eksempel være krav til at være lærenem til sprog, som man ikke behøvede dengang. Derfor vil dyr og mennesker altid være under udvikling for at tilpasse sig til det aktuelle miljø for at overleve.
Men selvom forskning viser at menneskets evolution går hurtigt – går den så hurtigt nok?
I dag har vi mange problemer, som kan skyldes at vi ikke er bygget til at have de vaner som vi har i dag. Deriblandt kan blandt andet nævnes gener som rygproblemer og fedme.
————————————————————————————–
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.
————————————————————————————–
(Denne opgave er afleveret d. 18 april som biologirapport på HTX Odense - Dette er en digital kopi af min opgave - Kvaliteten er op til dig selv at vurdere.)
